Gentofte gentænker menuen
Kom med til madfestival i Byens Hus. Vi hylder grønne måltider, gårsdagens rester og det fantastiske ved at spise sammen.
Kom til Madfestival i Byens Hus
Lørdag den 25. april fra kl. 10-15:30 kan du opleve et hus fuld af kreative workshops med mad og borddækning, live cooking, boder med smagsprøver og streetfood, tankevækkende digte og samtaler, smagfulde koncerter, og du kan kigge i skraldeposer med ægte madspild. Vi håber på at se både voksne og børn i alle aldre til en dag, hvor vi gør Gentofte grønnere ved at gentænke menuen.
På scenen i Byens sal kan du opleve:
- 10.00 – 10.45 Talk om affald med Dan Boding-Jensen fra virksomheden Econet, der er specialiseret i affaldsanalyser
- 11.00 – 12.00 Live cooking med kogebogsforfatter, influencer og TV-kok Thomas Erex
- 12.00 – 13.00 Fællesspisning ved langborde. Smag en ’Disco Soup’ eller køb en ret i madboderne.
- 13.00 – 13.30 Samtale om grøn mad, fællesskaber og unges trivsel med Amalie Østergaard fra Akademiet for Fællesskabende Unge og bioetiker Mickey Gjerris.
- 13.30 – 14.00 Oplæsning af mad-digte ved Aurehøjs Litterære Udvalg
- 15.00 – 15.30 Koncert med bandet Mirabella - en sanselig musik og performance oplevelse over temaet mad.
Bemærk, at madworkshops kræver tilmelding og nogle betaling for at deltage.