Brændenældesuppe med Grøn Guide
Kom med omkring gryden, hvor du sammen med Gentoftes grønne guide kan smage på naturen ved at tilberede en sund og lækker suppe af bl.a. brændenælder.
Beskrivelse
Tag hele familien med til en sjov og lærerig workshop, hvor I sammen skal plukke, hakke og smage på brændenælder – hvis I tør?
Sammen med Karen Stevnbak Andersen, der er Grøn Guide i Gentofte, kan du være med til at tilberede en dampende varm og smagfuld brændenældesuppe, som både børn og voksne kan nyde. Aktiviteten byder på både fællesskab og nye smagsoplevelser i selskab med andre madglade deltagere.