Del din opskrift i Gentoftes Grønne kogebog
Beskrivelse
I løbet af foråret lancerer Affald og Genbrug og Klimaenheden i Gentofte Kommune en online kogebog. I den kan Gentoftes borgere dele opskrifter og inspirere hinanden til at få spist resterne op og spise mere grønt og færre kød- og mejeriprodukter.
Kogebogen er – ligesom Madfestivalen – en del af en større kampagne om madspild og bæredygtige madvaner.
Vi håber på, at du vil være med og dele en af dine opskrifter med enten en reste- eller klimavenlig ret (måske endda begge dele).
Det behøver ikke at være en decideret ret, men også gerne opskriften på tilbehør i form af dip, dressing, flute, toppings, en smoothie, myslibar eller lign.
Du kan dele din opskrift ved at hænge den op fysisk i Agoraen i Byens Hus og/eller indsende den.
Indsend din grønne ret elektronisk.
Får at oprette din opskrift, skal vi bruge:
– et godt foto af den færdige ret eller af ingredienserne, inden du går i gang med tilberedningen
– en liste med ingredienser
– en trinvis beskrivelse af fremgangsmåden
– dit fornavn og bydelen, hvor du bor i Gentofte