Undgå madspild

Der er forskel på madspild og madaffald:

• madspild er mad, der kunne være blevet spist, men i stedet er blevet til affald. Det er fx rester fra middagsmåltidet og madpakken eller grøntsager og brød, der har ligget for længe og er mugnet. 
• madaffald er affald, som skal i de grønne poser beregnet til madaffald. Det er fx skræller fra grøntsager, skaller fra nødder og skaldyr og ben fra dyr.

Du kan læse mere om madaffald, og hvorfor det er vigtigt at sortere, på siden om madaffald. 

Læs mere om madaffald.

Du kan nemt undersøge, hvor meget madspild du har, og hvilke typer af mad, der ikke bliver spist op hjemme hos dig, ved at opdele dit madaffald i to af de grønne poser til madaffald. En pose til den mad, der kunne være blevet spist, og en pose med fx æbleskrog, ben og skræller, der er reelt affald. 

Efter nogle uger er du klogere på, hvilken slags mad og hvor meget, der går til spilde hos dig, og du kan lægge en strategi for at få reddet maden. 

Vil du undgå madspild, skal du først og fremmest sørge for kun at købe og tilberede den mad, du har brug for, og får spist. Du kan fx lave en madplan, der giver mulighed for at handle stort ind et par gange om ugen. Planen kan lægges for et par dage eller en uge ad gangen alt efter, hvad der passer bedst ind i dit liv og ugentlige gøremål. Når du laver planen, kan du tjekke, hvad du allerede har i køleskab, fryser, skabe og skuffer. Med en indkøbsseddel er der også større sandsynlighed for, at du undgår impulskøb, når du står i butikken.  

Flere forhold spiller ind, hvis du vil undgå, at dine madvarer går til spilde. God opbevaring kan forebygge at ikke-tilberedte fødevarer skal kasseres, og sikre, at rester fra måltider kan holde sig længst muligt.

På køkkenbordet

Flere grøntsager og frugter holder sig bedst, når de opbevares uden for køleskabet. Det gælder fx avokadoer og tomater, der mister smag og aroma i køleskabet og hellere skal opbevares i skåle på køkkenbordet.

Det kan være en god idé at lægge frugt i hver sin skål. Nogle frugter, fx æbler, bananer og citrusfrugter, udskiller ethylen, som fremmer modningen af andre frugter. Derfor er det bedst for holdbarheden at opbevare de forskellige typer af frugt hver for sig. Vil du derimod modne frugt, fx avokadoer, så kan du med fordel lægge dem sammen med de frugter, der udskiller ethylen.

Brød er en af de fødevarer, vi oftest smider ud. Det holder sig bedst ved stuetemperatur i en brødkasse, i en pose af papir eller stof, i et viskestykke eller i en plastpose med små huller i - men ikke i køleskabet, hvor det tørrer ud. For at opnå optimal sprødhed bør hvedebrød opbevares i poser af papir og stof, mens rugbrød trives bedst i en lukket pose.

Ris, pasta, sukker og lign. holder sig bedst i køkkenskabe, hvor sollys ikke trænger ind og gør varerne harske, så de får kortere holdbarhed.

I køleskabet

Temperaturen i et køleskab bør være mindst + 5 grader celsius. Er køleskabet for koldt, kan det gå ud over fødevarer, som fx agurker og gulerødder. Grøntsagsskuffen er generelt lidt varmere end resten af køleskabet, hvilket giver en optimal opbevaring af grøntsager, så brug den til frugt og grønt.  

Køleskabet er perfekt til opbevaring af dine rester fra fx middagsmåltidet. Vil du gerne bruge resterne i en ny ret, så er det en fordel at gemme dem hver for sig: ris i én beholder, sovs i en anden og grøntsager i en tredje. Hvis resterne er blandet sammen, påvirker madvarer med kortere holdbarhed de øvrige. På samme måde holder salaten sig også længere dagen derpå, hvis du nøjes med at tilsætte dressingen på tallerken, og ikke blander den i hele skålen.

En god måde til at få spist dine rester fra aftensmåltidet, er at komme dem i en madkasse i køleskabet og spise dem til frokost. Rester skal afkøles og hurtigt på køl, for at opnå længst holdbarhed. Generelt kan måltidsrester holde sig 2-3 dage i køleskabet.

Vil du rydde helt ud i dit køleskab, kan du et pat gange om året, fx i forbindelse med en ferie, gøre det til en vane at slukke for køleskabet. Har du en planlagt dato, hvor du ’trækker stikket’, kan du i ugerne op til dagen sørge for at få spist maden i både fryser og køleskab - og samtidig afrime din fryser og rengøre hele køleskabet.

I fryseren

Fryseren må ikke være varmere end minus 18 grader. En højere temperatur går ud over madvarernes holdbarhed. 

Langt de fleste fødevarer kan fryses ned. Så har du fx en håndfuld krydderurter, en sjat fløde og en osterest til overs, så kom det i fryseren i små plastbøtter, som kan tages op, når du får brug for dem i saucer, gryderetter og lign. Har du rester af brød, fx rugbrød, kan du komme dem i en pose i fryseren, som du løbende fylder. Når posen er fuld, kan du tø brødet op, og bruge det til at lave mysli, ymerdrys og croutoner. Overmodne bananer kan lægges i fryseren (uden skræl på) og bruges i smoothies, kage eller med en ispind i som frugtis til børnene.

Varme retter skal fryses, så snart de er kølet ned, og det er en god idé at skrive datoen for nedfrysningen og angive indholdet uden på beholderen. For løbende at få spist de frosne retter, kan du, fx en gang om måneden, holde en ’tøm fryseren dag’, hvor flere retter tøes op og bliver til en tapas-lignende middag.

Beholdere og indpakning

Det er vigtigt at bruge beholdere og plastposer, der er beregnet til fødevarer. Kig efter ’Glas og gaffel’ symbolet, der viser, at emballagen er godkendt til fødevarer og ikke skader din sundhed.

Har du ikke tømt konservesdåsen helt, så flyt maden over i en beholder, der er beregnet til fødevarer, inden du sætter den i køleskabet. Når dåsen er blevet åbnet og ilten kommer til, kan siderne afgive sundhedsskadelige stoffer og smag til maden.

Gennemsigtige beholdere i glas og plast kan forebygge madspild. De giver dig et hurtigere overblik over, hvilke rester køleskabet gemmer, som du skal have spist op.

Undgå at bruge engangsemballager, som stanniol, plastfolie og fryseposer, til opbevaring af dine madvarer, da det genererer unødigt affald. Prøv at finde alternativer, fx beholdere og bøtter eller bivokspapir og stofposer til brød, der kan vaskes og bruges igen og igen. Brug også madkassen og små beholdere til nødder og snacks til din frokost og mellemmåltider i stedet for plastikposer.

Du kan spare både tid og penge ved at spise al din mad og samtidig undgå, at ressourcer går til spilde. En madplan kan måske forebygge, at du handler mere ind, end du kan spise. Og måske kan I indføre en ’reste-dag’ hjemme hos dig, hvor rester fra de seneste dages måltider tages frem og bliver til et måltid med mange små retter.

Vi har samlet en række ideer til, hvordan du får spist både den tilberedte mad og de rå fødevarer op.

Frugt og grønt

Frugt og grøntsager er den kategori af fødevarer, som vi danskere smider mest ud. Hvert år bliver ca. 89.000 tons spiseligt frugt og grønt til affald i Danmark til en værdi af omkring 1,24 milliarder kroner. Her får du et par råd til at redde dine frugter og grøntsager fra en skæbne i skraldespanden:

• Giv grøntsagerne deres sprødhed igen ved at komme dem i en skål med koldt vand - evt. med et par isterninger - i 30 minutter.
• Både kogte og ikke-tilberedte grøntsager kan bruges i et væld af retter. Overvej, om de kan bruges på din pizza eller i pitabrød, i en tærte, i suppen eller som fyld i wraps og madpandekager?
• Lad skrællen blive på dine rodfrugter. Ofte behøver du kun at skære enderne af og give kartofler, rødbeder m.fl. en skylning. Når du lader skrællen blive siddende på, bevarer gulerødder og andre rodfrugter også mere af deres farve og smag.
• Vi smider 2,2 millioner bananer ud om året i Danmark. Du kan redde den modne banan ved fx at mose den med en rest havregrød og lave pandekager, eller komme den i fryseren og bruge den, når du skal lave smoothies og bage banankage eller bananbrød.

Brød og bagværk

I Danmark smider vi ca. 60.450 tons brød og bagværk ud om året til en værdi af omkring 1,4 milliarder danske kroner. Det er en ærgerligt, for der er mange måder, hvorpå du kan få spist dit brød. Vi har samlet ideer til at få brugt det brød, der ikke er helt friskt længere:

• Rist brødet, så får det en ny sprød konsistens.
• Skær brødet i tern, kom olie og salt på og steg det på panden eller kom det i ovnen, så har du brødcroutoner til salater, supper eller som snacks.
• Lav en french toast eller arme riddere med brødskiver.
• Kom tern af tomat, olie og krydderurter på skiver af brød, så har du lækre bruschettabrød.
• Tilsæt brødet til fars og supper, som jævningsmiddel.
• Tør og knus brødet og lav din egen hjemmelavede rasp.
• Lav en tærtebund med rester af brød.
• Smuldr brødet og bland det med hakkede nødder og honning, bag det i ovnen, så har du lavet din egen ymerdrys.

Ris, pasta og kartofler

De fleste kender at have rester af kogte kartofler, ris og pasta tilbage fra aftensmåltid i går. Vænner du dig til at gemme dem i køleskabet, så kan de indgå i et væld af retter. Her får du et par ideer:

• Ris kan steges med grøntsager, krydderurter og æg, bruges som fyld i tortillas og mexicanske wraps eller i salater og pokebowls.
• Kartofler kan brases eller bruges i æggekagen, i en salat nicoise, i kold kartoffelsalat, i supper og på smørrebrød
• Pasta kan bruges i salater, i lasagnen, serveres med pesto eller en ny sauce eller i madkassen med lidt ketchup

Havens frugter

Hvert år går store mængder æbler, blommer og andre frugter fra private haver tabt, fordi de ikke bliver spist. Det estimeres, at der hvert år produceres ca. 10 mio. æbler og pærer i private danske haver, og at kun halvdelen bliver spist. 

I stedet for at kassere havens frugter, så kan du overveje, om de kan tørres og syltes, så de kan holde sig længere. Du kan også moste frugten og evt. fryse den ned for længst mulig holdbarhed, eller give frugten væk til naboer, familie og venner - eller til dem, der bor i dit kvarter - ved hjælp af Facebook-grupper.

Opvarmning 

Gryderetter og andre varme retter kan opvarmes flere gange uden risiko for sygdom, så længe de kommer højt nok op i temperatur og køles hurtigt ned igen. Når du genopvarmer mad, er det derfor ikke nok at lune maden. Den skal være varmet helt igennem ved mindst 75 grader. På Fødevarestyrelsen kan du læse mere om opvarmning af fødevarer.

Læs mere om opvarmning af mad på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Gentoftes grønne kogebog er et fælles online opslagsværk, hvor vi kan dele grønne opskrifter med hinanden. Har du en opskrift på en ret med måltidsrester eller madvarer, der skal spises, så kan du indsende din opskrift. I kogebogen kan du også se andres opskrifter og få inspiration til at spise mere grønt, færre kød- og mejeriprodukter og komme madspildet til livs.

Gå til siden med Gentoftes grønne kogebog.

En fødevare skal mærkes med enten ’Sidste anvendelsesdato’ eller ’Bedst før’. ’Sidste anvendelsesdato’ sættes på fødevarer, som du kan blive alvorligt syg af at spise, hvis datoen er overskredet. ’Bedst før’ sættes derimod på fødevarer, som over tid kun forringes i kvalitet, men sagtens kan spises efter datoen, hvis varen stadig ser fin ud og dufter og smager fint.

Hold derfor øje med datomærkningen. Står du med en ’Best før’-varer, kan du bruge dine sanser og undersøge om maden stadig kan spises ved at se, lugte og smage på den.

Er du i tvivl, om mejeriprodukter, brød og grønt stadig kan spises, så følg disse tommelfingerregler:

• Frugt og grøntsager med bløde og brune pletter kan godt spises, hvis det bløde og brune område skæres af.
• Er der mug på en saftig grøntsag, fx en tomat, skal den kasseres.
• En mindre saftig, fx en gulerod, kan godt spises, hvis du skærer den mugne del fra. Er der mug på frugter, skal de altid kasseres.
• Mælkeprodukter holder sig ofte længere, end datomærkningen angiver. Hvis de lugter og smager surt, er de for gamle og skal smides ud, men du bliver ikke syg af at smage på fx sur mælk og ymer.
• Brød og bagværk kan spise, indtil der kommer mug på – og når der er mug, skal hele brødet kasseres.

AI er et godt redskab til bekæmpelse af madspild. Du kan fx bruge en chatbot til at sammensætte retter med ingredienser, du i forvejen har, og til et bestemt antal portioner.

Skriv fx, hvad du har i køleskabet, og hvor mange I spiser med, så sammensætter chatbotten en ret. AI kan også generere en madplan og indkøbslister til hverdagsretter med mindre kød og madvarer i sæson. Prøv fx med prompten: ”Giv mig tre idéer til retter, hvor jeg skal bruge fem skiver rugbrød” eller ”Hvilken kødfri ret kan jeg lave af en pose kartofler, tre forårsløg og en chili til fire personer?”